Derfor skal du vælge mig

Henrik Petersson

"Jeg tager hul på fremtiden"

Mange synes det er dyrt at sælge deres bolig i dag, og jeg giver dem ret. Omkostningerne er høje, men nogle af dem kan godt skæres væk.

Mine mange års erfaring fra branchen med egen forretning har vist mig, at dyre butikslokaler midt i byen, store annoncer i aviserne mv, ikke længere har betydning for hvor godt eller hvor hurtigt du sælger din bolig. I dag foregår stort set al kommunikation via nettet og de sociale medier, og man behøver ikke at besøge en mægler på hans kontor for at se hvad der er til salg. Man mødes på nettet, men først og fremmest mødes man på ejendommen.

Kort fortalt har jeg skåret al det overflødige fedt væk, og det betyder at det kan gøres meget billigere for dig, uden at du går på kompromis med kvaliteten.

Din bolig bliver præsenteret på alle relevante internetsider, herunder selvfølgelig min egen, og der udarbejdes en flot boligpræsentation med billeder og plantegning, alt sammen udført af professionelle.

Jeg skal heller ikke bruge tid på at forsøge at sælge forsikringer, lån og skødeskrivning til kunderne, jeg koncentrerer mig om kerneydelsen, nemlig at jeg som sælgers mand skal arbejde for at sælge din bolig bedst muligt og hurtigst muligt.

Jeg er selvfølgelig medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, hvilket giver dig tryghed og sikkerhed for både sælger og køber.

Jeg har solgt og vurderet ejendomme i Kalundborg Kommune siden 1987 og kender området som min egen bukselomme. Jeg sætter værdier som motivation, engagement, opfølgning og godt købmandsskab i højsædet, og jeg giver dig min ærlige mening om tingene, også selv om den måske ikke altid stemmer overens med dine forventninger og håb.


Copyright © 2014-2018 - Henrik Petersson · Design & hosting - ReklameService v/Erik Johnsen