Gl Hovvej 79, 4400 Kalundborg

Velkommen indenfor i denne velholdte etplansvilla centralt i Kalundborg.

Det er en fornøjelse at vise en ejendom som denne frem, hvor alt fremtræder i velholdt og pæn stand, både ude og inde. Denne bolig er perfekt både for førstegangskøberne eller for dem der ikke længere har brug for så meget plads, og som samtidig vil bo centralt i byen.

Gl. Hovvej er en sidevej til Slagelsevej i den sydlige del af Kalundborg, roligt beliggende og samtidig tæt på byens store arbejdspladser. Huset er et traditionelt rødstenshus med nyere vinduer og opvarmes med elvarmepumpe suppleret med brændeovn.

Boligen har et areal på 83 kvm og indeholder kort fortalt entre med gulvvarme, rummelig og lys opholdsstue med adgang til et depotrum, der nemt kan inddrages til stuen, nyere køkken med spiseplads og gulvvarme, 2 værelser samt nyere badeværelse med gulvvarme.

Den store have er helt lukket mod naboerne og udlagt med græs så den er nem at holde. Bagerst i haven er der et dejligt værksted samt et udhus.

Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsopstilling