Bakkevej 1, Årby, 4400 Kalundborg

Velkommen til familien der ønsker sig en villa med masser af plads, både til bolig men også til hobbyaktiviteter mv.

Den dejlige villa ligger i Årby, en landsby få km fra centrum af Kalundborg med gode busforbindelser og i cykelafstand fra Årby Skole. Du er endvidere tæt på byens store arbejdspladser, samtidig med at du kun er et "stenkast" fra marker og dejlig natur. Ad de små veje kommer du ret hurtigt ud til Storebælt, hvis du skal have en dukkert eller ud og fiske.

Den store vinkelbyggede villa med de elegante afvalmede gavle ligger på en hjørnegrund, godt afskærmet mod vej og naboer, og iøvrigt anlagt så den er overkommelig at holde.

Boligen er på 176 kvm suppleret med 72 kvm højloftet kælder samt dobbelt carport, og den er godt indrettet med store og lyse rum. Den indeholder kort fortalt en forstue med trappe ned til kælderen skabe og adgang til gæstetoilet. Endvidere meget stor vinkelstue med flot muret pejs, moderniseret køkken, hele 4 gode, store og lyse værelser, badeværelse samt baggang med separat udgang,

Kælderen indeholder stor gildestue/disp. rum, badeværelse med depotrum (oprindelig sauna), teknikrum samt et par disp. rum. Der er adgang til kælderen både indefra og udefra.

Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsopstilling