Svallerup Bygade 34, Svallerup, 4400 Kalundborg

Overvejer du at flytte til en lille landsby på Vestsjælland få min kørsel fra stranden, så er dette måske boligen for dig.
 
Landsbyen Svallerup ligger en halv snes kilometer syd for Kalundborg og tæt på Svallerup Strand, et lille sommerhusområde ud til Storebælt med dejlig sandstrand. Byen ligger nær hovedvejen mellem Kalundborg og Slagelse, så du hurtigt kan komme afsted på arbejde.
 
Denne bolig er opført i 1962 og har et boligareal på 100 kvm fordelt på to etager. Den indeholder i stueplan entre, opholdsstue, delvist åben ind mod spiseafdeling, køkken, badeværelse med gulvvarme samt baggang med trappe til førstesalen. 1. sal indeholder reposrum samt to værelser. Boligen opvarmes primært med en pilleovn opsat i stuen og suppleres med elvarme.
 
Fra baggangen kommer man ud i haven, der bagerst slutter med en lille pavillon hvor man kan sidde inde og nyde udsigten over markerne samt solopgangen mod øst. Der er også masser af udhusplads, dels en muret bygning ud mod vejen, der tidligere har været garage, dels to rigtig gode udhuse i træ, der masser af plads til opbevaring og aktiviteter. Hvis du er til fiskeri i Storebælt eller jagt så medfølger der også en rygeovn.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling