Sandskrænten 22, 4400 Kalundborg

RUMMELIG BOLIG Ii ET NATURSKØNT OMRÅDE
 
Her er huset til dig, der drømmer om at være tæt på naturen, men stadig med alt inden for kort afstand. Med udsigt over fjorden, indbyder det store, rummelige murstenshus til spil og leg i haven, hygge på en dejlig terrasse og gåture i naturen og til vandet. På vingården Stub der er nabo til Sandskrænten kan du købe deres præmierede hvidvin, når du skal forkæles med god mad og drikke.
 
Huset har strandret, og der er en fin badebro, hvorfra man kan dyppe sig på de varme sommerdage, sætte kanoen eller paddleboardet i vandet, og bare nyde den smukke kyststrækning langs Røsnæs. Det er ikke så tit du finder en villa som denne på grænsen mellem Kalundborg og skønne Røsnæs. Her kan du og din familie få ro og masser af plads til alle på en stille og hyggelig villavej med fælles legeplads og masser af natur omkring. Samtidig er du tæt på skoler, institutioner, offentlig transport og få km fra Kalundborg med masser af specialbutikker og spisesteder.
 
Vi er som sagt på halvøen Røsnæs på Vestsjælland. Røsnæs er en lidt overset perle, men flere og flere er ved at få øjnene op for den fantastiske natur og det milde og tørre klima. To af de allerstørste danske vingårde ligger her på grund af de mange solskinstimer og lokale ildsjæle har gjort et stort stykke arbejde med at skabe en masse aktiviteter og attraktioner. Mulighederne for vandreture i landskabet er mange, og yderst på halvøen passerer du det fredede område der afgræsses af vilde heste, inden du kommer til fyret og den lille cafe hvor du kan slukke tørsten.
 
Huset er perfekt til parret, der ønsker mere plads, familien, der vil bo i et dejligt område med masser af muligheder til børnene eller de naturinteresserede.
 
Der er velfungerende netværk i boligen.
 
Kort sagt en bolig af god kvalitet til en super skarp pris, da ejerne gerne vil flytte i noget mindre.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale